Sektioner
Mine værktøjer

Hubertusjagt på Rugaard søndag d. 6. november

Hubertus Jagt -1

 

Rugaard Gods havde igen i år åbnet sine marker og skove for årets lokale Hubertusjagt. I alt 50 ryttere på ponyer og heste nød turen igennem det flotte terræn. Turen varede godt to timer med en lille pause midtvejs, og undervejs var der ca. 27 spring. Turen forløb uden den store dramatik, og selvom der var et par ”ufrivillige afsidninger” undervejs, kom alle godt hjem. Nummer 1 i kategorien heste blev Laila Rosendahl på Action Travel, og nummer 2 Camilla Andersen på Julius. Hos ponyer blev nummer 1 Alberte Hornemann på Dixie, og nummer 2 Sofie Breindahl på Sunshine Magic. Præmieoverrækkelsen foregik på gårdspladsen foran Rugaard Slot, hvor hver vinder fik overrakt Hubertuspokalen, der er vandrepokaler, og både nummer 1 og 2 fik en gave fra Trekløveret Rideudstyr i Ebeltoft.

Djurslands Rideklub havde arrangeret jagten, og formanden for klubben, Lene Skovsgaard Sørensen, takkede Henning Madsen og Elisabeth Mourier-Petersen for deres store gæstfrihed i forbindelse med jagten. Efter jagten kunne ryttere og tilskuere nyde medbragt mad i slottets kælder.

 Hubertus Jagt -2

Øverst: jagtfeltet i gang på Rugaards marker

Venstre: fra præmieoverrækkelsen, hofjægermester Henning Madsen overrækker pokalen til vinderen i pony kategorien, Alberte Hornemann på ponyen Dixie.

 

 

Handlinger tilknyttet webside