Mesterskaber til sidste udendørsstævne
22-9-2010
I weekenden var ponyrytterne til distriktsstævne i spring hos Hylke Rideklub ved Skanderborg og de klarede sig særdeles godt. Om lørdagen blev Emilie og Monique nr. 3 i LA*, Frederikke og Mistress blev nr. 4 i LA**, Louise og Salina blev nr. 4 i LA**, Helena og Conchitta blev nr. 2 i LA** og vandt MB* og Sofie og Mr Abel blev nr. 2 i MB* og vandt MB**.
Om søndagen blev der afholdt distriktsmesterskabet for hold. Der var ialt 13 hold meldt til så det tog langt tid at afvikle klassen. Tre hold formåede at ride fejlfri over begge hovedrunder som så skulle ud i en omspringning om 1., 2. og 3. pladserne. Efter en meget spændende omspringning vandt DRKs hold 1. Det erfarne hold bestod af Frederikke Smed Busse, Sofie og Emilie Smed Thomsen og Josephine Munch.

Samme weekend red 4 af vores ryttere indv. distriktsmesterskab i dressur hos Årslevgårdens Rideforening. I den indledende runde blev Henriette og Leopold nr. 3 med 68,39% og Ann Katrine og Falerno blev nr. 4 med 66,55%. Efter søndagens ridt blev Henriette og Leopold placerede som nr. 4 i finalen. Kamilla Husum og Emily red LA2 om søndagen og vandt klassen med 68,97%.
Tillykke til alle med de flotte resultater.
