REGLEMENTSÆNDRING
Der er kommet en reglementsændring som er trådt i kraft allerede d. 1. maj 2008:
Reglementsændring vedrørende brug af sikkerhedsgodkendt ridehjelm.
På baggrund af anbefalinger fra sikkerhedsudvalget har Dansk Ride Forbunds bestyrelse vedtaget, at pr. 1. maj 2008 skal reglementet vedrørende påklædning og optømning ændres således, at sikkerhedsgodkendt ridehjelm skal bæres, når man færdes til hest.
Almindelige bestemmelser pkt. 151 ændres således til:
”Uanset bestemmelserne i de respektive disciplinafsnit, er sikkerhedsgodkendt ridehjelm (jf. bilag 1.9) obligatorisk under hele stævnet og på hele stævnepladsen for ryttere der færdes til hest.
Ved dressurstævner er sikkerhedsgodkendt ridehjelm obligatorisk under hele stævnet og på hele stævnepladsen for ryttere, der rider sværhedsgrad 0 til 2. For ryttere, der rider sværhedsgrad 3 er det valgfrit, om der anvendes sikkerhedsgodkendt ridehjelm eller stiv hovedbeklædning. Ved sværhedsgrad 4 og derover skal anvendes stiv hovedbeklædning.
Overtrædelse af ovenstående regler vedrørende hovedbeklædning medfører advarsel i henhold til stk. 178.2.2
Øvrige bestemmelser for rytterens påklædning og hestens opsadling og optømning er fastsat i de respektive disciplinafsnit.”
