Ryttermøde d. 7. maj 2008
1. Økonomien
På grund af den trængte økonomi bedes alle medlemmer betale deres regninger til tiden.
Der gøres opmærksom på, at selvom der måske er flere regninger til den samme familie skal regninger betales hver for sig – de må ikke betales samlet.
Alle skal være forsigtig med forbrug af spåner derfor er der INGEN der selv må give spåner på nær weekendvagten. Klager ang. bokse til Morten.
2. Staldvagter mm
Der mangler staldvagter til weekenderne. June har skrevet flere gange på tavlen men der er ikke ret mange der henvender sig. Alle med opstaldede heste opfordres til at tage en weekend vagt ind imellem ellers må der findes en anden løsning.
Der blev aftalt, at hvis man ikke lukke elevhestene på fold skal de lukkes i hallen i stedet for.
Kirsten Bjørn tilbyder at give foder til aften i weekenderne hvis de er hjemme. Der rettes henvendelse til Kirsten eller Leif hvis der er brug for det.
Husk at der lukkes kl. 18.00 i weekenderne og kl. 22.00 på hverdage.
Hvis man skal ride efter lukketiden for et eller andet årsag skal man huske at slukke og lukke efter sig.
3. Klargøringsdag d. 17. maj 2008
Vi begynder kl. 9.00. Der laves en liste over opgaver på forhånd af materialeudvalget og der uddelegeres opgaver.
Alle opfordres til at give en hånd med – også forældre til de mindste ryttere.
4. Stævne d. 30. maj – 1. juni 2008
Vi skal brug rigtige mange hjælpere – se sedler i stalden og skriv jer på.
Alle heste/ponyer som ikke skal starte skal flyttes helst onsdag men senest torsdag inden stævnet. Henv. til Morten hvis man ikke har et sted til sin hest/pony.
5. Lejligheden
Lejligheden skal udlejes. Interesserede bedes henv. til Morten.
6. Evt.
- Alle ponyryttere skal brug sikkerhedsvest til springtræning.
- Husk at rydde op efter sig – især juniorrytterne.
- Hegn til foldene skal repareres – husk at sige til Morten hvis der er noget der er gået i stykker.
- Bestyrelsen blev opfordret til at skrive flere oplysninger til medlemmer bl.a. mødereferater fra bestyrelsesmøder. Da portoen bliver betydelig dyrere hvis man sender med posten kunne de evt. lægges ud på hjemmesiden. Klubben forsøger at opdatere hjemmesiden så tit som muligt men det er meget tidskrævende. Hvis der var et par andre der kunne hjælpe med hjemmesiden vil det være en kæmpe fordel.
- Fremtidsplaner – der er blevet holdt flere møder med Dolmer. Begge klubber vil gerne samarbejde men på forskellige måder. Pressemeddelelse er sendt til de lokale aviser. Der afventes udspil fra Kommunen.
- Der blev forslået at lave en forældrebank.
